torsdag den 9. februar 2012

Livet er forfærdeligt..

Hej. Ja, jeg har ikke skrevet i ekstremt lang tid. Det er en hård tid vi går igennem, især her i Grindsted/omegn.

Den 2. februar, tidlig morgen, døde vores veninde; Joan Sundahl Pedersen. For at være helt ærligt var det lidt vi snakkede med hinanden i 2009/2010. Vi brudte os ikke rigtigt om hinanden, men vi lærte aldrig hinanden rigtigt at kende. Men det gjorde så ondt da jeg fandt ud af hun døde. Det gav sådan et stik både i maven og hjertet. Også at se alle dem der var hende nær, det var forfærdeligt. Vores kære Joan blev ramt af en lastbil, der overså hende i en rundkørsel. Det er så forfærdeligt.. 18 år blev hun.
KÆRE MENNESKER, HUSK JERES CYKELLYGTER I MØRKET, I KAN VIRKELIG REDDE LIV!

Ja, en smuk pige var hun. Hvil i fred, Joan.

Ikke nok med det, d. 6. februar fik Grindsted Gymnasium en chokerende besked. Vores Kammerat, Feisal Aziz, døde aftenen før af en blodprop i hjertet. Jeg kendte ham ikke, slet ikke. Men igen fik jeg en forfærdelig følelse, og at se alle folk omkring mig gjorde så ondt. Christoffer Teglgaard, som var en af Feisals gode venner fra folkeskolen, fik samlet næsten 200 mennesker samme aften til ære for Feisal. Vi tændte et lys for ham, og der blev holdt nogle rørende taler. Også af Feisals egen far. Det er virkelig stort af ham. Han nåede kun at blive 17 år.

Feisal. Hvil i fred.
Folk omkring mig er nedtrykte, triste og har svært ved at komme over det her. Det har taget hårdt på os. Folk siger til hinanden hvor meget det holder af en, da det pludseligt er gået op for folk hvor nemt man kan miste en person. Husk nu at fortælle dem du holder af eller elsker, at du gør det. Og vis det. 

Det vil jeg gøre. Jeg har nogle fantastiske personer omkring mig. Jeg har mine dejlige piger, som jeg virkelig holder så meget af, og hjælper mig igennem min hårde hverdag. Jeg vil ikke kunne undvære dem. Eller mine venner. Jeg har min dejlige kæreste, han er virkelig en god støtte når jeg har brug for det. Han har en fantastisk personlighed, og kan altid få mig til at smile. Sidst, men ikke mindst, min familie! Min far, min mor, og dem alle sammen! De er det bedste jeg har. Jeg elsker dem så højt at det ikke kan beskrives. Jeg ville ønske at jeg kunne sige til min familie hvor meget jeg elsker dem hver dag, og fortælle alle andre hvor meget jeg holder af dem. De er mit liv.

Hold kæft det er svært at holde tårene tilbage når man skriver det her.

Plus jeg er angrebet med afleveringer og lektier, så har haft vigtigere ting at tage mig til :-(

Men for at komme på lidt andre tanker, vil jeg blære mig lidt med min fridag imorgen, og dermed længere ferie. Er begyndt at arbejde nede i bageren, og havde første dag igår. Det var virkeligt fedt. Glæder mig til imorgen når jeg skal arbejde igen!



Hav en god ferie, pas nu godt på hinanden. Og på jer selv! Husk at følge lovene, for de er der præcist for at redde dit liv!

Masser af kærlighed herfra ♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar