mandag den 5. marts 2012

Hvordan jeg har det..

Jeg er i et dårligt humør, meget. Det er utroligt hvad andre folk kan gøre ved en. Dette bliver et dumt indlæg hvor jeg forklarer mig om hvordan jeg har det, og hvor træt jeg er at høre på folk. Hvis du ikke gider at læse det, så vent til næste indlæg der kommer.. Hvis du gerne vil, så læs bare videre :)

Jeg er TRÆT, TRÆT og atter SKIDE TRÆT af folk der skal tro de kan blive ved med at køre på mig, og tro de er 18937139 gange bedre end mig. Især hvis de tror de kender min situation. Ja, jeg har været meget væk fra skolen, ja, jeg er dårlig at arbejde sammen med i skolen, ja, jeg laver aldrig mine lektier eller noget og JA, jeg går MEGET mere op i andre ting. F.eks. mig selv og MUK.

Jeg har skjult en lille hemmelighed, som egentligt kun min kæreste, læge og psykolog kender til. Jeg har en depression, og jeg har prøvet længe at komme ud af den, men egentligt bliver den kun værre for hver uge. Jeg har svært ved at følge med i skolen, og jeg hader det selv. Jeg går mere op i MUK, af den grund at det får mig på andre tanker. Glade tanker. Så dem der er så idiotiske og siger "øhh Sabina.. Hvad med at droppe MUK og tænk på din skole i stedet??" - jeg tænker luk røven, fordi for hver eneste gang jeg hører det, får jeg det værre. For nej, jeg er ikke glad for det går skidt i skolen?!

Jeg har altid været meget ambitiøs, og gået skide meget op i skolen, så det ikke noget der ligger til min natur. Så det pisser mig uendelig meget af, at jeg klarer det så skidt. Men helt ærligt, andres brok på mine vegne, irriterer mig så grænseløst og gør at jeg mister lysten til skolen endnu mere!

Oplevede her forleden dag en pige: "Hva, har du så lavet din engelskaflevering til igår?" - Nej, svarede jeg ærligt. Hun gav mig derefter den store smørklat med "Amen, du skal måske til at tage dig sammen i skolen, istedet for andet... Din klasse vil ikke arbejde med dig... Din klasse synes det er træls.."
Mange ville nok have smækket hende en.. Jeg løj og sagde alt muligt med at jeg havde lavet engelsk til dagen efter, og en hel masse andet gøjl. Og så var jeg bare ked af det de næste par dage. Kort tid før det, var der en anden pige der sagde sin klare mening om mig, som sårede mig utroligt meget. Man tror jeg er direkte dum, at jeg er dårlig til skoleting. Nej, nok viser jeg det, men jeg ved selv at jeg er bedre end det.

Faktisk, har jeg på ingen måde lyst til at sidde og forsvare mig lige nu. Jeg har ikke lyst til at forklare alle mulige grunde. Det hårdt nok i sig selv at indrømme man har en depression. Men det fordi folk formår at blande sig i de forkerte ting, og det kunne jeg bare ikke holde til længere. I skal vide jeg gør det så godt jeg kan, men jeg bliver også nødt til at priotere mit helbred først.

Tænk over hvad i siger til folk.. Selv små ting kan påvirke folk. Og her er jeg blevet påvirket af små ting jeg har hørt over længere tid. Folk, vær nu søde og bland jer udenom, jeg prøver selv at styre det her så godt jeg kan.

De sidste par dage har jeg virkelig været sur, indbrændt og virkelig ked af det. Kan slet ikke styre det længere. Folk der kender mig rigtigt, ved at det altid har været umuligt for mig at blive sur. Well, er ikke andet længere.

Tror det var det jeg havde at sige. Har skrevet lidt på forskellige tidspunkter, så nogle steder er jeg mere vred end andre, og måske er der noget der ikke hænger sammen. Har ikke rigtigt lyst til at læse igennem og rette noget. Undskyld for det.

Jeg smutter igen, har bare lige fået det værste ud. Så må vi håbe at jeg kommer tilbage med et glad indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar